The SavED Foundation opened 12 educational spaces in the Kharkiv region: additional opportunities for children’s education

Krigen i Kharkiv Oblast holdt op med at være en kortvarig krise for længe siden og blev en hverdagsting. For lokale børn betyder det ikke kun sirener, beskydning og husly, men muligheden for kvalitetsundervisning i skolerne. Langt de fleste elever i regionen sidder ikke ved et skrivebord og ser ikke lærere offline på fjerde år. I stedet åbner de deres bærbare computere eller telefoner hver dag i et forsøg på at studere online på trods af den konstante trussel om luftangst, dårlig kommunikation og psykologisk udmattelse. Under forhold, hvor det sædvanlige skoleliv hører fortiden til, har uddannelsestab ikke kun fået en akademisk, men også en social dimension. I samfundene i Kharkiv-regionen forsøger de at skabe et pædagogisk rum, hvor børn ikke kun tilegner sig viden, men også genvinder en følelse af interaktion og støtte.
Hvordan krig og online virkelighed har påvirket børn
Velgørende fond “SavED” har oprettet 12 uddannelsessteder i Kharkiv-regionens område, hvor skolebørn modtager støtte til at genoprette viden, der er gået tabt på grund af det langsigtede fravær af ansigt-til-ansigt uddannelsesprocesser.
Online uddannelse er blevet den eneste form for uddannelse i Dergachyv-samfundet, som forblev i zonen med aktive fjendtligheder i lang tid. Victoria Balyuk, leder af den lokale uddannelsesafdeling, noter, at børns problemer ikke kun handler om tabte emner, de er meget dybere. Skolebørn mister logikken i uddannelsesprocessen, forstår ikke, hvad de har arbejdet med før, ved ofte ikke, hvad de præcist skal spørge læreren om. I ungdomsskolen forsvandt den grundlæggende færdighed – evnen til at studere -. Hos den ældre er motivationen og koncentrationsevnen svækket.
Børn, der konstant er hjemme, ser ofte ældre ud end deres alder. De tænker ikke på opgaver og værker, men på familiens sikkerhed. Alarm, evakuering, blackouts, nyheder fra fronten – alt dette gør træning til en sekundær sag. Under disse forhold viser skolebørn, der har mulighed for at deltage i undervisning ansigt til ansigt, i det mindste lejlighedsvis, væsentligt bedre resultater. De er konsekvente, husker, hvad de arbejdede med, stiller spørgsmål, orienterer sig i programmet. Det er nemmere for dem at koncentrere sig og lære stoffet.
Uddannelsesrum i en landsby i frontlinjen
Et af de 12 uddannelsescentre i “SavED”-fonden blev åbnet i landsbyen Bezruky, nær det ødelagte Slatyny. Ikke kun lokale børn kommer hertil, men også dem, der bor i andre landsbyer i samfundet, hvor skoler er beskadiget eller fuldstændig ødelagt. Undervisningen afholdes i en blandet form: dels online, dels live. De, der går i skole om dagen, men søger yderligere læringsmuligheder om aftenen, studerer også her. Dem, der bare skal tilbage til andre børn, studerer også her.
Yulia Bezruk, direktør for lyceum forklarer, at det pædagogiske rum ikke kun giver børn viden, men også bringer dem tilbage til livet. Fra den første åbningsdag var børnene tavse, på afstand. Nogle af dem kommer stadig ikke – det er mere bekvemt for dem at “gemme sig bag skærmen”, og det er næsten umuligt at komme ud af denne beskyttende skal uden en psykolog.
Tabet er ifølge direktøren især mærkbart i de præcise discipliner: matematik, fysik, kemi. En online lektion vil ikke erstatte praksis, eksperimenter, laboratoriearbejde. Den fysiske kultur er også næsten forsvundet: et barn i en lejlighed foran et kamera kan ikke bevæge sig effektivt, der er ingen plads, støtte eller hold. Fjernundervisning fremmer passivitet, mens børns udvikling kræver involvering af krop, følelser, stemme og interaktion.
Uddannelsestab består dog ikke kun af “fejl i matematik”, men også manglende kontakt mellem børn, tabet af vanen med at stille spørgsmål, evnen til at samarbejde. Dette er vanen med at være bange for at begå en fejl, være stille blandt publikum, ikke stole på en voksen.
Er blended learning muligt som et alternativ?
Svitlana Protsenko, direktøren for et af Kharkivs lyceums, mener, at vejen ud for Kharkiv Oblast kan være blandet læring: en del af det eksternt, en del af det med en lærer. Dette giver dig mulighed for at bevare ansigt-til-ansigt læringsevner, motivation og kontrol. Ifølge hendes observationer viser elever, der i det mindste lejlighedsvis havde offline kontakt med læreren, konsekvent højere resultater. Det er nemmere for dem at opretholde akademisk disciplin og lære indholdet.
Samtidig indrømmer hun, at uddannelsestab ikke længere er så kritiske som i 2022. Dengang var der ingen organisation, sammenhæng, motivation. I dag er platformene etableret, lærerne er tilpasset, men manglen på ansigt-til-ansigt kontakt er fortsat et problem.
Mykhailo Chechelev, en kandidat fra 11. klasse, der studerede på afstand, siger, at alles oplevelse er forskellig. For ham personligt var online en chance for at fokusere på at forberede sig til den nationale flerfagsprøve og undgå unødvendigt spild af tid. Han indrømmer: i klasse 9-10 var han ikke interesseret i at lære, manglede kontrol. Men fjernformatet gjorde det muligt at vælge materialer, koncentrere sig om det vigtige og tildele tid uafhængigt. For en stærk, motiveret elev kan dette være en fordel. Men sådanne enheder.
Ifølge Anastasia Onatiy, lederen af uddannelsesprogrammerne i “SavED”-fonden, vil 85 % af de studerende, der besøger centre i lokalsamfundene i Kharkiv-regionen, i juni 2025 demonstrere forbedret viden. Dette er de originale testdata. Lærere noterer fremskridt selv hos børn, der praktisk talt ikke havde haft kontakt med programmet før. Årsagen ligger ikke kun i systemarbejde, men også i en simpel ting: Evnen til at kommunikere, at blive bemærket, at føle at man bliver hørt.
At studere under krigens forhold blev en ny form for tilpasning. Børn, der sidder foran skærmen hver dag, bliver ufrivilligt berøvet ikke kun viden, men også barndommen. At gå offline er problematisk, men nødvendigt. De, der går ind i uddannelsesrum, indhenter ikke kun det, de har mistet – de lærer at tale, lytte, forhandle og bede om hjælp. Det er de ting, som ingen pædagogisk platform formidler.
I Kharkiv Oblast er der i dag stor risiko for strejker, og det begrænser muligheden for at genoptage den formelle skolegang. Men initiativer som SavED viser, at selv i de mest udsatte samfund er der en måde at holde børn under uddannelse. Det handler om nærværet, opmærksomheden, kontakten, som børn forsøger at vende tilbage til efter mange måneders isoleret læring. Og hvis du ikke mister denne indsats nu, måske om nogle år, bliver det ikke længere et psykisk traume at vende tilbage til skolen.